ROFFEL.DK

Af Halfdan Rasmussen

Lev i dag, så du kan dø i morgen.
Lad dit hjerte slå for mer’ end én.
Den, som skænker livet sine drømme
skal forlade jorden rig og ren.

Lev dit ene liv, som var du viet
til at sone alt, hvad vi forbrød.
Gør dig ren, at du en dag kan smile
gennem sorgen i din egen død.

Mød din død, som var den livets blomstring.
Høsten blusser varmt på vårens bund.
Lev i dag så du kan dø i morgen
lykkelig for hver en levet stund.